-ESTA ansøgningen er skrevet og godkendt. Det gøres online og er ret nemt, men man skal lige holde tungen lige i munden, for ikke at komme til at gøre noget forkert. Har en kollega der kom til at bytte om på to tal, hvilket resulterede i en afvisning og gentagende opringninger til den amerikanske ambassade og ikke mindst ESTA help line. Intet hjalp, først da hendes mand som meget heldigt i denne situation var canadisk statsborger ringede til sin ambassade skete der noget.
Man skal som tidligere svare på om man har været nazist i Nazi-Tyskland osv. Nøjagtigt som i gamle dage med den grønne og hvide papirs lap man udfyldte i flyet.
Når man har fået tilladelse til at komme ind så er der egentligt ikke mere at gøre andet end at begynde at glæde sig. Det skal bemærkes at det koster et symbolsk beløb at ansøge;14 dollars :)
-Det internationale kørekort er hentet. Stod i kø i 1,5 timer..tog ret lang tid for at få den ret store grå bog. Det burde egentligt ikke være nødvendigt, men der går rygter om at bliver man stoppet kan det amerikanske politi finde på at tro at vores lyserøde kørekort er falsk, med en efterfølgende tur på stationen til følge. Vælger at få det internationale kørekort hver gang. Det koster 25 kroner og laves på borgerservice. Husk at medbring billede.
- Kuffertene er sat frem. Har en ret stor Samsonite hard case trolley med spinner hjul, ret vigtigt at der er spinner hjul for mig. Når den kommer til at veje meget er det en ret god ting og nemmere at kontrollere synes jeg. Skal snart have en ny, da den vejer for meget (5 kg) og med et maks. på 23 kg er det vigtigt at den vejer så lidt som muligt. Udover min kuffert har jeg altid en cabin trolley med, den er også med spinner hjul og købt i et outlet i Ft. Lauderdal. Den er af mærket Jeep.
-Har lagt en del frem. Pakker altid i min cabin trolley et par shorts, bikini, lidt undertøj og en ekstra top, hvis nu min kuffert skulle blive væk. Har jeg heldigvis aldrig oplevet. Pakker ikke så meget for ved jeg kommer til at købe det meste derover. Husk det er under 3300 dkr man må købe for.
- Har skrevet en lille indkøbsliste for hvad jeg skal have den første dag i Walmart. Tager altid dertil første dag for at købe alle de ting jeg ikke slæber med fra Danmark og som er meget billige i USA. Solcreme (Er totalt fan af Australian Gold, som sørge for jeg ikke får soleksem, ikke bliver solskoldet men stadig gør at jeg bliver super brun), make-up, creme, aftersun (køber gerne en af dem med lidokain i, da de køler helt vildt efter en varm dag) shampoo og balsam, og et badehåndklæde står øverst. Udover det køber vi altid noget vand (drikker ikke det amerikanske som smager af klor og beder også altid om ikke at få isterninger i mine ting da de som oftest er lavet på klorvand, alt får derfor en bismag af klor), sodavand (som intet koster), nødder, slik, chips og frisk frugt. Ender altid med en masse andre ting, elsker Walmart.
-Printet alle billetter ud til de ting vi har købt og forsikringspapirer. (Har en rejseforsikring til hele verden fra danske forsikring. Det er en årsrejseforsikring og koster ca 700,- ret billigt synes jeg.
Mangler at få lidt valuta, det må vist ske i lufthavnen. Ellers er jeg vist ved at være der...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar