tirsdag den 3. april 2012

Venice Beach, FL

Vi kørte idag fra Orlando mod Sanibel. Vores plan er at finde et sted at overnatte og så tidligt imorgen tage til Sanibel Island. Vi har sat GPS´en mod Sanibel, men har valgt at vi vil køre langs kysten hvis det er muligt. Efter nogle dage i varmen i Orlando uden at se hav, glæder vi os til den Mexicanske golf. 

Tilsidst blev det dog lidt varmt at køre og vi besluttede os for at holde en pause og hoppe i nogle bikinier for at mærke havvandet og lidt sand mellem tæerne. Vores valg faldt på Venice Beach, vi har ikke læst om stedet og valgte faktisk bare ud fra kortet på GPS´en, hvad der lige var nærmest.





 Stranden viste sig at være ret fantastisk. Der var masser af parkeringsmuligheder, ikke specielt mange mennesker og hus med toilet og badefaciliteter. Fandt faktisk ud af på stranden at det lidt er et mekka for at finde hajtænder. Havde set en masse som gik og ledte i vandkanten, men kunne ikke rigtigt finde ud af hvad de ledte efter. Men kom i snak med en af dem og han fortalte, samt viste sin ret store samling af hajtænder han havde fundet den dag. Forsøgte at lede men fandt intet. Vi blev et par timer men så begyndte sulten at melde sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar